lørdag den 16. februar 2013

Hvad er et regnskab


For alle virksomhedsejere og selskabsejere, er en af de grundlæggende ting, et regnskab. Regnskabet er grundstammen i at vurderer virksomheden. Er det en succes eller fiasko, og hvad kommer der ud af de anstrengelser man foretager sig. Men et regnskab kan bruges til meget mere, og er virksomhedens adgangsbillet for nye kunder, investorer, kredit- og lånefaciliteter og meget mere. Derfor har jeg her lavet en oversigt over hvad et regnskab er, og hvad du kan bruge det til.


Hvad er et regnskab
Et regnskab er for en virksomhed, hvad en årsopgørelse er for privatpersoner. Dog er et regnskab for en virksomhed mere detaljeret og beskrivende. Dvs. at et regnskab er en opgørelse af resultatet, for den pågældende virksomheds økonomi, set over det seneste regnskabsår. Regnskabet består af flere dele:

Resultatopgørelsen
Viser virksomhedens hovedtal, som omsætning, vareforbrug, faste- og variable omkostninger, sfskrivninger, finansielle omkostninger, skat og endelig resultat. Alle sammen tal, der angiver virksomhedens resultat, og hvordan resultatet, i hovedtræk, er fremkommet.

Balance
Balancen er delt op i to dele, aktiver og passiver:

Aktiver
Viser de værdier som virksomheden har. Det kan være varelager, driftsbygninger, debitorer, kontante beholdninger, værdipapirer, andele i andre selskaber mv. Så aktiverne viser den formue som virksomheden har opbygget

Passiver
Passiver er virksomhedend udeståender og gæld, samt egenkapital. Passiver og udeståender kan være realkredit gæld, gæld til bank, skyldig moms og skat, manglende betaling til kreditorer, skyldig løn og feriepenge. Endvidere er egenkapitalen en del af passiverne. Det skyldes at summen af aktiver og summen af passiver skal være det samme. Så det man bruger til at regulerer det med er egenkapitalen.

Læs også: Hvad er egenkapital

Noter
Slutteligt er der noterne. Langt de fleste poster i regnskabet, har en note der beskriver præcis hvad hver indtægt eller udgift består af. Fx variableomkostninger, som kan bestå af telefon, internet, markedsføring, drift af website mv. Noten beskriver udgiften til de enkelte poster, og giver et overblik over hvor indtægterne kommer fra, og hvad udgifterne går til.

Adgangsbillet
Regnskabet er også en adgangsbillet for virksomheden for at skabe og sikre fremtidig vækst. Med et regnskab der viser solid indtjening, en positiv egenkapital, står dørene åbne for mulige investorer til finansiering af diverse projekter. Endvidere vil banken være meget mere samarbejdsvillig til finansiering af drift, køb eller leasing af driftsmateriel samt stille bedre rente- og gebyrvilkår til rådighed.

Få hjælp hos revisor
Kender du ikke til regnskab, bør du få noget undervisning i basal bogføring og regnskab, så du selv har lidt indsigt i disse ting. Endvidere bør man altid få regnskabet udarbejdet ved en revisor, også selvom man ikke har regnskabspligt. En revisor vil sørge for at alt, i forhold til moms og skat er korrekt registreret og betalt til tiden. Endvidere kan han hjælpe med at optimerer regnskabet, i forhold til de skattetekniske fordele der er, uanset om driver personlig ejet virksomhed eller selskab.


billed: www.sxc.hu fotograf: djshaw

Ingen kommentarer:

Send en kommentar